Velkommen til Gerbola Vin. Din naturlige vinhandel på Frederiksberg/Vesterbro er også online. Her finder du de fleste slags naturlige, levende og læskende vine. Både fra vores egen import og fra 11-12 andre københavnske importører af naturvin. Fælles for alle vinene i butikken er, at de er naturligt gærede og kommer fra sunde, usprøjtede vinmarker, der er dyrket biodynamisk eller økologisk. Vinene er overvejende helt uden tilsætningsstoffer. Nogle af dem er heller ikke tilsat svovl og resten har kun fået en smule. Vi har et stort udvalg af orangevin. Fra de saftige og mostede til de stramme og alvorlige af slagsen.
Klik dig ind i shoppen og læs mere om vores naturvin på abonnement og smagekasser.
Siden 2007 har Gerbola Vin importeret vine fra Norditalien. De seneste år har vi udvidet importporteføljen med vine fra Tyskland, Slovenien og New Zealand. Fokus er på naturlige, biodynamiske og økologiske vine. I 2018 åbnede vi butikken på Vesterbrogade.
Klik på linket for at se udvalget af både vin, vermouth, cider, kvalitetsfisk på dåse og dåser med økologisk øl. Og nu også dansk lakrids og vingummi i verdensklasse.
Nå ja, og navnet Gerbola stammer fra Italien, hvor Magnus' oldefar Leopold Gerbola voksede op. Som ung rejste han med sin bror rundt og optrådte i europæiske cirkusser som musikalske klovne med violiner og ethjulede cykler. Under en optræden i København for snart 100 år siden forelskede han sig i Magnus' oldemor, som han fik tre døtre med, og han blev siden i Danmark. Broren rejste videre og endte i Dublin, hvor Circus Gerbola siden har været et stationært cirkus, men det er en anden historie.