Gå til indhold
ÅBNINGSTIDER - SE HER
ÅBNINGSTIDER - SE HER

Sommerkasse 2025

550 DKK

Regina – Nevio Scala
En pét-nat på ren Moscato – ny vin fra samme familie, der laver den überpopulære Gargante. Også her er der tale om tør vin, men med lidt mere frugtighed og mindre citrusbitterhed end storebror. Et perlende bevis på, at Moscato kan andet end sødme.

La Comedie – Tenuta Foresto
En forfriskende pét-nat på ren Barbera med ganske få timers skalkontakt. Toner af hindbær og rød grapefrugt, tilsat en energi, der matcher navnet – uden at være pjattet. Lavet af Francesco Pozzobon i Nizza Monferrato.

Müller-Thurgau (1 L) – Weingut Mann
Sidste vin i sommersættet er ikke overraskende også pivfrisk. Müller Thurgau er det spøjse navn på en hvidvinsdrue, der som oftest giver slanke og sprøde vine. Sådan er det også hos Andreas Mann i Rheinhessen. Det føles som at drikke koldt kildevand med citrus og urter. Lav alkohol, høj drikbarhed. Og ja – der er en hel liter.

Pris for hele kassen: 550 kr.
(Du køber den ikke for besparelsen på kr. 30, men fordi du gerne vil drikke den.)