Gå til indhold
ÅBNINGSTIDER - SE HER
ÅBNINGSTIDER - SE HER

Marto Manna 2021

220 DKK
på hylden eller i kælderen: Translation missing: da.general.icons.icon_check_circle ikon Kun 1 tilbage

Lys, let og legende forårssag på Portugiser og Scheurebe.

Martin Otto Wörner - af de fleste bedre kendt som Marto - holder til i Flonheim i det vestlige Rheinhessen, hvor hans familie har dyrket vin i generationer. Martos bedstefar var en de første i området til at lave vin i eget navn, fremfor at sælge druerne. Til gengæld var fandt Martos far en god forretning i at lave en slags jordbærvin, så han gik tilbage til at sælge druerne til cooperativet, for at have tid til jordbærforretningen.

Efter studier i Geisenheim og et par år i kældrene hos nogle af Europas kompromisløse vinmagere - blandt andet Matassa i Roussillon  - vendte Marto i 2015 hjem og overtog en lille del af familiens marker, med et nyt syn på tilgangen til vindyrkning.
Her arbejder han selv ligeså kompromisløst med biodynamiske principper, minimal intervention og en stærk tro på, at vin kan og skal være både levende og personlig.
Hans vine går perfekt i tråd med det som mange forbinder med det nye Rheinhessen: frie, energiske og med umiddelbar drikkeglæde.

Marto og kæresten Alanna (la Gamba - som også laver vin med Marto, samt i eget navn) har mange venner i Jura og Bourgogne, og bruger derfor en del tid der, og bliver også tydeligt influeret deraf. Han er begyndt at gå mere og mere væk fra stål, da han oplevede at vinene havde en ustabilitet, som han ikke fandt i de vine der havde været på træfade. Til gengæld er han blevet stor fan af store gamle fade på 500-1500 liter, så når chancen en gang imellem er der for at erhverve et stort brugt fad, så slår han til.