Gå til indhold
ÅBNINGSTIDER - SE HER
ÅBNINGSTIDER I DECEMBER - SE HER

Marsanne 2018

250 DKK
på hylden eller i kælderen: translation missing: da.general.icons.icon_check_circle ikon Kun 2 tilbage

Biodynamisk dyrkede Marsanne-druer fra relativt unge stokke (plantet i 2006), der aldrig har været sprøjtede.

En spontangæret vin der får tre dages maceration med skaller og stilke. Ikke en decideret orangevin, men tankerne ledes i den retning. En smule bitterhed, tørhed. Fin struktur der balancerer mellem det friske og umiddelbare og det mere alvorlige og fokuserede.

Det er ikke en karaffelvin, men den åbner sig op ved iltning og bliver mere syrlig-frisk efter en lille times tid. 

Vinen ligger on its lees 11 måneder på 860 liters fade. Der svovles ganske lidt ved flaskning. Ellers er det en småaromatisk, urørt og naturlig vin fuld af liv, der formentligt vil udvikle sig til en endnu større vin for dem, der kan holde snitterne fra den.

Samlet produktion på kun 1.023 flasker.

  • Druer
  • Vinbonden
  • Maden
  • SO₂
  • 100% Marsanne

  • Lance Redgwell er en nysgerrig, visionær og ikke mindst effen vinbonde i Martinborough på den sydlige del af nordøen i New Zealand. Vingården hedder Cambridge Road. Her laver han aldrig den samme vin to gange. Det er både charmerende og irriterende for hans vine smager så vildt, at man bare ønsker mere fra samme skuffe. Det glædelige er, at næste årgang er en helt ny og ligeså stor oplevelse.

    Markerne er dyrket biodynamisk. Hvert år bytter han druer med andre ligesindede vinbønder i området, og på den måde skaber han vine med et væld af forskellige druesorter - Riesling, Sauvignon Blanc, Marsanne, Viognier, Muscat, Pinot Gris, Pinot Noir, Pinot Meunier, Syrah og sikkert flere endnu.

    Vinstokkene er sunde og usprøjtede. De fleste står tæt på havet, og den til tider kraftige vind giver de grønne druer en lidt tykkere skal, som gør dem endnu bedre til orangevine. Alle vinene er naturligvis naturligt gærede. Han fjerner intet og tilsætter heller ikke noget. Som oftest er der tre-fire orangevine, eller to pet.nat., en mere klassisk hvid og rød og nogle gange også en cider. Eller limoncello. Den sidste fik vi desværre ikke fingrene i, og sådan er det indimellem med Cambridge Road. Der er ikke mange flasker af hver, og selvom vi kun er to importører i Europa, er der sjældent ligeså mange vine, som man kunne ønske sig.
  •  Vinen har en friskhed og lethed uden at blive simpel. Tilstrækkelig bitterhed og salt til at være en smuk ledsager til artiskokker eller kastanjer.
  • 13 mg/l SO₂