Veltliner 2013 - Kuenhof

Normalpris 195,00 kr Tilbudspris 175,00 kr

(Grüner) Veltliner 2013

- VINEN -

Velkomponeret, indsmigrende grüner veltliner fra det nordligste Italien på grænsen til Østrig. Fed frugt i retning af fersken og melon uden at blive vulgær. Særlig og alligevel med bred appeal. Den kan du godt lide. Naturlig vin, der kan nydes nu og tre-fire år frem.

Peter Pligers Veltliner 2013 er anset for den bedste (grüner) veltliner uden for Østrig.

- MADEN -

Skøn med sushi, sashimi og skaldyrsrisotto. Grydestegt kylling og jordskokker er heller ikke dumt. Jeg gætter også på grillet fisk og røget laks, men jeg har ikke prøvet det endnu.

- PRODUCENTEN -

Kuenhof anerkendes som en af de tre bedste hvidvinsproducenter i Italien. Bag vinene står Brigitte og Peter Pliger. De laver tre hvidvine - alle naturlige - Veltliner, Riesling og Sylvaner. Vinstokkene står på stejle, stenede vinmarker i Val d'Isarco/Eisacktal, der er en lille, separat appellation, som ligger en halv time nord-øst for Bolzano få km inden Brennerpasset og Østrig.

Klimaet er anderledes her end i naboregionerne. I den nordlige del af Alto Adige er det tættere på fastlandsklima end på middelhavsklima. Kuenhofs marker ligger højt - mellem 550 og 700 moh. Jorden er særpræget. Den indeholder skifer, kvarts, fyllit og masser af sten. Vinstokkene står skulder ved skulder på de stejle terrasser, der er eksponeret mod syd/syd-øst.

Vingården Kuenhof har ligget her siden 1100-tallet. I flere århundreder var den ejet af biskoppen i Bressanone, men i de sidste 200 år har den været i de nuværende ejeres familie. Indtil 1989 solgte Pliger-familien druerne til Abbazia di Novacella. I 1990 begyndte Brigitte og Peter Pliger at lave deres egne vine i kælderen under stuehuset. Og det er de gode til. Smag selv.

BONUSINFO: Alle tre vine fra Brigitte og Peter Pliger er med skruelåg. De mener, at vinene modner og udvikler sig bedre på den måde frem for med kork.

Luk (esc)

NATURVIN

Kan du lide naturvin? Vi holder selv meget af det, men naturvin er ikke et dogme. Her finder du en samling over alle vores vine uden kunstig gær, svovl og andet skidt.

JA TAK

Italiensk vin

Når du klikker her, bliver du præsenteret for en række af de bedste vine fra Norditalien.

Søg

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom
Køb nu