Barbera
Den mest udbredte drue i Piemonte. Giver mørke, elegante vine med masser af frugt og kun en smule tanniner. For 30 år siden blev barbera kun sjældent lagt på fad, men en international sukken efter fed og fedme har fået mange producenter til at lave både en almindelig barbera, der ligger 11 måneder på ståltanke og en superiore, der får op til 18 måneder på fad.
Brachetto
Brachetto dyrkes fortrinsvis og mest størst succes i Piemonte i Norditalien. Den laves oftest som en frizzante – en sødlig, perlende vin med ca. 6 % alkohol. I stilart minder den – bortset fra farven – om sine søde kusiner Asti Spumante og Moscato d’Asti. Frugten er dog knapt så eksotisk og er mere i retning af hindbær, jordbær, hyben og roser. Enkelte gange laves den som en passito – en sød, intens vin på senhøstede druer.
Corvina
Den vigtigste drue i Veneto, hvor den bl.a. er grundlaget for Valpolicella-, Ripasso- og Amaronevine. Corvina giver gerne koncentrerede vine med god kirsebærfrugt og bløde tanniner.
Dolcetto
Piemonte er særligt kendt for deres vine på barbera, nebbiolo og moscato, men hverdagsvinen er lavet på den hårdføre dolcetto. Den er meget populær blandt vinbønderne, da den kan vokse både længere nede og oppe på skråningerne, end nebbiolo og barbera kan. Dertil kommer, at dolcetto modner ca. tre uger tidligere, så de kan nå at høste og vinificere, inden fokus rettes mod nebbiolo og barbera. Vine på dolcetto er med sin landlige stil og markante frugt- og garvesyre skabt til det fede, simple køkken og det salte og fede charcuterie.
Lagrein
En rød drue der stammer fra Alto Adige (Sydtyrol) i den nordligste del af Italien på grænsen til Østrig. Lagrein er beslægtet til syrah og pinot noir. I glasset kommer det til udtryk ved den tætte, mørke farve, man også møder i vine fra det nordlige Rhône. Frugten er en smule køligere og vinene er strigente i stil med vinene fra Bourgogne. Smagen er som oftest lidt urtet i retning af de røde vine fra Loire. Det faste greb i gummerne minder dig om dolcetto.
Merlot
Populær drue i hele den vinøse verden. Den er særlig kendt fra Pomerol og Saint-Émilion på højrebreden i Bordeaux, men har også potentialet til store vine i Spanien, Italien, Australien og USA. Farven er som oftest dyb og mørk. Smagen kan være kødfuld med en smule sødme. Eftersmagen er tit meget blød, men vinen har ikke så få tanniner, som mange ellers fortæller. God vin til rødt kød med fin struktur og noget med svampe til.
Nebbiolo
Den store skaber af Barolo- og Barbarescovine. Nebbiolo står bag nogle af Italiens bedste Piemonte-vine. Verden over har vinbønder forgæves forsøgt sig at gøre vin deres kolleger i Piemonte kunsten efter, men nebbiolo er ganske enkelt for sart og fintfølende.
Producenter verden over har også eksperimenteret med den, dog uden nævneværdige resultater. Giver kraftfulde vine, der vinder ved lagring. Genkendes på markant duft af tjære, lakrids, violer, roser, blommer, frugtkage og bitter chokolade.
Meget velegnet til kraftige retter – og særlig god til alt med svampe.
Pinot Nero, Pinot Noir
En sart, fin drue der kan give store vine under de rette forhold. Den har størst succes i Bourgogne, men i Østrig og det nordlige Italien samt på New Zealand og i Californien laves der også store vine på pinot noir. Smagen byder gerne på (skov-)jordbær, hindbær og leder tit tankerne i en animalsk retning og med muld og trøffel. Fin og frisk syre, meget elegant, blid og vild. Som nebbiolo er pinot noir meget madvenlig.
